Hvad laver min knap 11 år yngre barndomsven Jakob Høi fra Kolding? Jo han træner benarbejde med unge mennesker i Tyskland!
Dengang, i Kolding, var han også en sprudlebasse med enorm energi og optimisme. En indstilling, jeg misundte.
“Brugte” ham lidt som sparringspartner inden jeg som 28 årig flyttede til Viby – i nok min bedste form nogensinde. Den form, der gav mig en fjerde herresingle på Vibys 2. divisionshold. Dog uden den store sportslige succes. Det tager sin tid, for nogle med en mere jævn indlæringskurve, at flytte sig fra jyllands- og danmarksserie til 2. division.
Han var altid klar til at spille. Jeg gik et halvt år og lavede ingenting – ventede bare på at starte psykologi studie i Aarhus, og han gik på gymnasiet og drømte om økonomi studie. Allerede dengang sagde jeg til ham, at han ville være mere egnet til noget pædagogik.
Der er han gudskelov endt. Foreløbig. Ingen ved som bekendt, hvad fremtiden bringer.
Han har gudskelov bevaret sin indstilling, og den spreder han gavmildt ud til andre.
Vi kunne godt bruge hans slags i dansk badminton.
Hans kunnen. Hans indsigt. Hans energi.
Som inspiration. Som igangsætter. Som uddanner.
Jeg følger dig, Høi, og glædes altid over din energi!
Was du siehst, ist, was du bekommst
Komm nach Hause. Bitte!
—————————————————————❤️🇩🇰—
Badmintonbladet ❤️ Per Damkjær Juhl