En kvartfinale og en semifinale blev det til for det danske kvinde- og herrehold ved Uber og Thomas Cup 2026.
Absolut godkendt. Tak for indsatsen fra spillere, træner og alle andre i kulissen.

Og god bedring til Busch. Magnus Johannesen har lige vist, at en korsbåndsskade ikke er nogen hindring, selvom det er en af de alvorligste skader for en badmintonspiller. Min nye hofte er blot mekanik og ægte hardware. De bløde dele derimod, ledbrusk og -bånd, menisken, muskler, slimsække, bindevæv, discus intervertebralis….uhhhhhhh!
Damesinglerne kæmpede mod overmagten, og lidt også mod sig selv, og damedoublerne fightede og viste gå-på-mod, og overraskede, i mine øjne. Overordnet set en positiv oplevelse. Tak🙏
Herrerne klarede sig uden Axelsen, Gemke, Kjær og Søgaard. I sig selv imponerende.
Veteranerne Astrup og Skaarup rejste sig mod Thailand, da det var nødvendigt, AA vandt alle sine kampe med undtagelsen mod stjernen over dem alle, Shi, Lundgaard og Vestergaard var op og ned, og sidst men ikke mindst, unge Magnus viste 100% dedikation – og slog All England mesteren, og Ditlev Holm tog igen mit hjerte med sin stoiske ro på banen.

Dagens to finalekampe.
Kina vs Korea i Uber Cup.

Kina vs Frankrig i Thomas Cup.
…🇩🇰❤️——— 🇫🇷🙏✅😘….Terminez-le!
Sikke en herlig overraskelse, at de franske herrer rejste sig kollektivt efter choknederlaget 1-4 i første kamp, på åbningsdagen, mod Thailand, og herefter vandt 5-0 over deres tidligere kolonistat Algeriet og knuste Indonesien med 4-1…..selvom Ginting havde 3 matchbolde mod Toma Popov i 3 sæt ved stillingen 20-17.
Men alt det er detaljer. For badmintonentusiater. Nørder. Indonesien blev sendt ud af turneringen.
I dag spilles finalerne. Jeg ser dem på skærmen hjemme i Det Hvide Hus med de gode stemmer fra TV2 Sport. Stemmer, jeg savnede, de 4 dage jeg var i Horsens, men som blev erstattet af mange andre gode stemmer og personer, udover, selvfølgelig, at kunne komme helt tæt på stjerner nær banerne og i mixed zone, hvor de alle stod til rådighed for medierne.
Horsens viste sig at være en helt anden by end jeg forventede. Må erkende, at jeg havde ret mange fordomme. Undskyld. En stor bymidte, bakker, små parker, fjord og vand og de skønneste bakker og landskaber nord, syd, øst og vest.
Tak ❤️


Min uge:
Fredag aften til langt over midnat fulgte jeg de danske TC herrers sejr over Korea på en døgnvagt.
Lørdag morgen direkte til datters fødselsdag i KBH. Derfra lørdag aften med yngste søn i bil til Aarhus.
Søndag, mandag, tirsdag og onsdag blev tilbragt i og omkring Horsens, med overnatning hos ældste søster og yndlingssvoger i Tranbjerg. Jeg fik hilst og sagt tillykke til en nybagt 60 årig fra Racket Group, snakket med det store mediehold fra Badminton Danmark….heriblandt altid energifyldte Rasmus ved indgangen, med Justesen Foto som giver sine fotos gratis til alle, Tiberiu fra Rumænien der fik organiseret en medieturnering, hilst på de sædvanlige – miljøet i det danske badmintonunivers er lille og består af en cementeret kerne, der er med overalt. Vi er jo et lille bitte land i kamp mod mastodonter. Der burde ikke kunne lade sig gøre, hvad Kongeriget præsterer internationalt. Ganske enkelt.
Sen onsdag aften, efter 2-3 nederlaget til Taiwan, videre til søster nr 2 i Kolding og endnu en overnatning.
Torsdag retur til Vordingborg til afslutning i ungdom med en barn-forældre turnering. Min sidste gerning efter 14 år som ungdomsformand. Eva overtager opgaven. Tak 😘
Fredag sov og slappede jeg af, og tog årets første badetur i havet! 9,3 grader 🥶😂

TURNERINGSKALENDER
12.-17.05.26 🇹🇭Thailand Open S500
19.-24.05.26 🇲🇾Malaysia Masters S500
26.-31.05.26 🇸🇬Singapore Open S750
28.-31.05.26 🇩🇰Denmark Challenge, Brøndby hallen
30.05.26 🇩🇰Repræsentantskabsmøde, Badminton Danmark, Brøndby Hallen kl 11.00!
02.-07.06.26 🇮🇩Indonesia Open S1000
09.-14.06.26 🇦🇺Australien Open S500, Sydney, Australien
16.-21.06.26 Macau Open S300, Macau
23.-28.06.26 🇺🇸US Open S300
30.06.-05.07.26 🇨🇦Canada Open S300, Markham Ontario, Canada
14.-19.07.26 🇯🇵Japan Open S750, Tokyo, Japan
21.-26.07.26 🇨🇳China Open S1000, Changzhou, Kina
28.07-02.08.26 Taiwan Open S500
17.-24.08.26 🇮🇳 World Championships, New Delhi, Indien
18.-29.08.26 🇭🇺European Junior Championships, Tatabánya, Ungarn
21.-23.08.26 🇩🇰Danish Junior Cup U17, Hvidovre
01.06.09.26 🇨🇳China Masters S750, Shenzhen, Kina
05.-18.10.26 BWF World Junior Championships
07.-10.10.26 🇳🇴European U15 Championships, Sotra, Norge
13.-18.10.26 🇩🇰VICTOR Denmark Open S750, Odense
20.-25.10.26 🇫🇷French Open S750, Paris, Frankrig
27.10-01.11.26 🇩🇪HYLO Open S500, Saarbrücken, Tyskland
05.-08.11.26 🇳🇴FZ FORZA Norwegian International, Sandefjord, Norge
11.-14.11.26 🇮🇪VICTOR Irish Open, Dublin, Irland
—————————————————————————
“….om unge og gamle, kvinder og mænd, små og store, ind- og udland, frivillighed, klubliv, fortid-nutid-fremtid, holdkampe, turneringer, dannelse….og alt muligt andet!”
Badmintonbladet • PDJ
—————————————————————————

