Første træning efter nytår for en del af træningsholdet, inkl mig selv. I alt 21 spillere med to gæster fra Nykøbing.
Julie er tilbage fra ferie i The Big Apple. Bo tilbage fra knæindgreb. Formand Steffen tilbage en årelang pause. Datter Emilie fik hurtigt overstået fødsel og er forlængst klar og i gang. Jeg tror sørgeme, vi har to hold til weekendens holdkampe.

Synes egentlig de første 60 minutter var mere end OK. Der spillede vi engelsk.
Men så kom muren. I doublen med Jesper fra NBK. Tanken var tom. Også hos ham 😘
Før årsskiftet var formen ganske fin. Fysikken skal bare i gang igen. Væskebalancen justeres efter nogle fugtige dage. Kost og søvn skal også lige efterses.
At slække på den slags parametre i min alder har som ofte en pris. Men der skal også være plads til udskejelser. Spiller trods alt kun i LF-serien!😂
Nu venter et varmt bad i et koldt omklædningsrum. Tidligere var selve hallen kold om vinteren og omklædningsrummet dejligt varmt. Nu er det omvendt. Og bagefter er der så de 3,5 kms gåtur hjem gennem skov og langs marker. Fortryder optimismen fra tidligere, hvilket betød at jeg gik op i hallen. Nogle gange bliver jeg bare ikke klogere.

Det bliver med Kraftwerks “Trans-Europa Express” fra 1977 i en remastret version, selvfølgelig på tysk, i ørerne.
Gute Nacht!
Badmintonbladet ♥️ Per Damkjær Juhl
