Hvad har det egentlig betydet for Badminton Danmark – og badminton i Danmark, at man først valgte Tor Vilhelmsen som bestyrelsesformand, blandt andet med stemmer fra de store klubber, siden udskiftede ham, fyrede direktør Bo Jensen og derefter havde en relativt kort periode med Langbak som direktør?
Der findes ikke nogen officiel analyse fra Badminton Danmark, som beskriver, hvordan al den interne uro har påvirket forbundets udvikling.
Alligevel er der en række sammenhænge og konsekvenser, som mange i badmintonmiljøet peger på, og som kan udledes af den offentlige debat og kritik, der har været gennem årene.
Økonomi og organisation under pres
Fyringen af Bo Jensen blev af mange opfattet som en dyr beslutning.
Fratrædelse og omkostninger til rekruttering af en ny direktør løb op i omkring 2,5 mio. kr. Samtidig viste årsregnskabet for 2023 et underskud på 1,5 mio. kr. – noget Badminton Danmark ikke havde oplevet i mange år.
Det peger på en periode med økonomisk belastning og intern usikkerhed, hvor fokus og ressourcer muligvis er blevet flyttet væk fra sportslige og udviklingsmæssige indsatser og over på krisehåndtering.
Strategisk retning – eller manglen på samme
Officielt blev fyringen begrundet med ønsket om en ny strategisk retning. Men flere kritiske stemmer har siden spurgt, om den retning nogensinde blev tydeligt formuleret og forankret.
At Langbak stoppede efter blot cirka to et halvt år kan tolkes som et tegn på manglende stabilitet i ledelsen – eller på forventninger, der ikke blev indfriet.
Når direktørposten skifter hyppigt, bliver det svært at arbejde langsigtet og konsekvent, uanset om det handler om organisation, økonomi eller sport.
Intern splid og svækket tillid
I miljøet er der gentagne gange blevet talt om interne konflikter, dårlig kemi mellem bestyrelse og ledelse og samarbejder, der ikke fungerede optimalt.
Den slags slider.
Når tilliden internt svækkes, skaber det også usikkerhed længere ude i systemet – hos klubberne, de frivillige og i arbejdet med bredde og talent.
Og netop her burde energien helst bruges på udvikling frem for intern uro.
Klubberne og breddeudviklingen
Flere klubber og profiler har peget på behovet for en klarere og mere sammenhængende strategi for ungdomsudvikling, konkurrencestruktur og decentralisering.
Oplevelsen har været, at disse områder ikke altid har fået den nødvendige opmærksomhed.
Hvis den organisatoriske uro har taget fokus fra klubberne, kredsene og ungdomsarbejdet, kan det have kostet momentum – især i talentudviklingen, hvor kontinuitet er afgørende.
Sportslige resultater og kommerciel udvikling
Under Bo Jensen blev Denmark Open blandt andet udviklet markant kommercielt.
Flere kritikere mener, at de efterfølgende år ikke i tilstrækkelig grad har bygget videre på det fundament.
Hvis strategisk planlægning og kommerciel eksekvering har lidt under ledelsesturbulensen, kan det have bremset udviklingen – både sportsligt og økonomisk.
Kort sagt
Samlet set peger meget på, at udskiftningerne og uroen har ført til:
- Økonomisk pres og underskud
- Ustabil ledelse og udfordringer med langsigtet planlægning
- Intern uro og voksende kritik i badmintonmiljøet
- Et muligt tab af fokus på bredde- og talentudvikling
- Et uudnyttet kommercielt potentiale efter Bo Jensens periode
Hvor går vi hen herfra?
Det store spørgsmål er selvfølgelig….
Hvordan kommer vi videre?
Er der nogen, der har reelle løsninger?
Hvordan sikrer vi fundamentet for dansk badminton – den brede base, både geografisk og niveaumæssigt – nu hvor netop den del er flyttet ud af Badminton Danmark og over i DGI?
Én ting virker klar
Vi har ikke råd til at spilde mere tid eller flere økonomiske ressourcer på organisatorisk uro.
Prisen er allerede blevet betalt på udviklingsfronten.
Nu handler det om stabilitet, klar retning og fokus på det, der i sidste ende betyder mest: sporten, klubberne og spillerne.
Der er Repræsentantskabsmøde den 30. maj 2026!
Badmintonbladet 🇩🇰 Per Damkjær Juhl
