Posted in

3 generationer. Min far, mig og min yngste søn! – BadmintonBladet

3 generationer. Min far, mig og min yngste søn! – BadmintonBladet

Der over 50 år medlem de to fotos!

Min afdøde far Benno, årgang 1937, og den 7-8 årige søn, årgang 1965, fotograferet i den hedengangne rundbuehal med de blødeste baner på Østerbrogade i Kolding.

Han var min første træner og havde, det er ingen hemmelighed, ikke mange forudsætninger for at være træner. Men han ydede en stor gerning, som frivillig i hallen, spillede også selv, og havde flere jobs, så han kunne forsøge familien og give os 3 søskende mulighed for at spille badminton. Stor tak.

Selvfølgelig klædte vi også om sammen og badede under de to brusere i det lille omklædningsrum, der dengang ofte var fyldt. Jeg så, som noget helt naturligt, hvordan en ældre krop så ud, oplevede hvordan de ældre snakkede sammen i det lille rum og hyggede sig.

I dag er jeg langt ældre, end min far er på fotoet, hvor han er ca 35 år. Jeg har rundet de 60 år og havde nogle år frem til sommeren 2025 fornøjelsen at spille og klæde om sammen med min yngste søn, inden han flyttede til Aarhus.

Og det var virkelig en fornøjelse at cykle sammen til hallen tirsdag aften, spille, sjældent mod og med hinanden, på Flexi Fjer holdet, vi kalder det Tirsdagsholdet, klæde om og bade sammen, og cykle hjem sammen. Vi tog selvfølgelig bilen, når vejret var dårligt og kørte ofte forbi McDonald’s efter træningen.

Jeg savner min far. Der er meget at takke ham for.

Han gik ud af 7. klasse. Hans mor døde, da han var 7-8 år gammel og faren drak for meget. Han kom ud på en gård som 13 årig og pløjede marken med en hest og en plov. Han arbejdede altid. Chauffør, postbud, altmuligmand på fætterens campingplads, reparation af fiskestænger. Ofte flere jobs samtidig. Sov ofte i stolen om aftenen.

Det var generationen, der skabte velfærdssamfundet gennem slid.

Han døde sidste år hurtigt, i løbet af en dag. Jeg sad ved hans side, da han udåndede for sidste gang hen på aftenen. Det var meget fredfyldt. Han havde fået nok. Mæt og træt af dage. Savnede sin kone gennem 60 år. Mor døde i 2017 efter en del år med demens.

Nu er jeg den gamle….
…..og savner de ugentlige træninger med yngste søn. Men minderne, dem har jeg!

BB ❤️ PDJ

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *