“Årsmødet i Badminton Danmark er lige overstået.
Jeg deltog som tilskuer og af stor interesse for vores sport.
Optakten til mødet har ikke været den kønneste og nåede på mange måder sit højeste på Facebook i ugerne op til lørdag den 30. maj 2026.
Der var set frem til valget af ny formand med stor spænding.
Demokratiet valgte Michael Locht fra Højbjerg Badminton Klub, som står for stor forankring af klubber og kredse.
I præsentationen blev der lagt stor vægt på at “kæden var hoppet af”, bedre kommunikation, en skæv balance på eliteplan mellem Jylland og København, blot for at fremhæve nogle få.
Det er vigtigt for mig at understrege, at vi står på skuldrene af tidligere tiders generationer af frivillige ledere, trænere, klubber, kredse, diverse bestyrelser – og jeg kunne fortsætte.
Alle har gjort en kæmpe indsats for at badminton skulle være en folkesport for bredden, samt en sport, hvor vi også kan begå os på allerhøjeste internationale elite niveau.
Herfra skal der lyde en kæmpe tak til alle jer, som utrætteligt har givet jeres sparsomme timer efter arbejde, til i mine øjne, verdens bedste sport.
Der skal findes en god balance mellem bredde og elite, som vi alle ved ikke kan klare sig uden hinanden.
Det er nok her jeg håber, vi kan nytænke den danske model en smule i forhold til udvikling af fremtidens elite.
Vi taler altid om at andre lande har et bedre økonomisk grundlag, vi er en lille nation, medlemstallet siver langsomt etc.
Mine tanker er ikke radikale eller uopnåelige, kræver ikke stor økonomisk indsprøjtning, men tværtimod en fokusering på de næste generationer.
Jeg tror faktisk på, at vi kan fastholde vores elitemæssige position, såfremt vi laver en øget indsats for de bedste 12-15 årige, samt bedre træningstilbud til 16-21 årige.
Spillerne, som i dag kommer fra klubberne, er ikke godt nok klædt på til den kolossale udvikling, som er påkrævet og har derfor meget svært ved at bide sig fast på træningen i Brøndby tidligt nok.
Vi skal have en større gruppe af spillere aktiveret på et højere plan, og alt skal ses som et tilbud.
Alle vælger deres egen vej og i sidste ende er det resultaterne, der tæller, uanset hvordan disse opnåes.
Når dette læses, er der helt sikkert mange som allerede tænker, “nu skal vi igen høre om et super elitært tiltag, hvor unge skal tvinges igennem et system, i forsøget på at opnå det ultimative”.
Det eneste, jeg ønsker er, at der gives et tilbud til de mange spillere, som faktisk gerne vil og har drømme om at stå i en OL-finale.
Spillere, som er parat til vride talentet til sidste dråbe, for at opnå succes på øverste hylde.
Denne type spillere ofrer ikke noget i forsøget, dette er ikke et offer, men et personligt, frivilligt valg.
Lad os nu ikke holde dem tilbage, men derimod give dem muligheden og chancen for en større integration på et tidligere tidspunkt.
Personligt har jeg den største beundring for de som prøver, giver alt, men måske ikke når helt i mål. Det kræver mod og har min største respekt.
Lad os få en plan for, hvordan dette kan gøres, lad os fokusere, og give plads til drømme.
Normalt blander jeg mig ikke i den offentlige debat, men vil gerne sige tak til dem som læste dette.”
Bedste hilsner
Morten Frost