Lyden af badminton får for lidt opmærksomhed.
I den rigtige hal lyder selv det blødeste smash fuldstændig vidunderligt.
I den rigtige hal giver selv det blødeste smash så megen tro på egen styrke.
I den rigtige hal med den gode lyd bliver timingen så meget lettere.
I den rigtige hal med en “larmende” lyd kan selv halvtomme baner skabe atmosfære – og motivation.
Halvbanesingle. Fredag kl 12.00 i Den Store Hal. “Gamle Hansen” (født oktober 1963) og undertegnede (født september 1965).
Det klassiske program:
20 minutters slagtræning 1)højt lob til baglinien -drop til nettet-netdrop-lob og 2)højt lob til baglinien -clear-clear-drop til nettet-netdrop-lob
Nøgleord:
Opvarmning. Sikkerhed. Kontrol. Fysik. Tålmodighed. Regulerbart tempo og udfordring (bare lidt!)
Herefter bedst af 5 sæt til 9, med 2 point i overskud, uden loft. Fredag med lidt afveksling da Steen insisterede på at 2 af sættene blev spillet på tværs, hvilket jeg først mærkede en indre modstand imod, men ret hurtigt fandt interessant og ekstra udfordrende i et spil, der netop ikke rummer det store kreative aspekt.
Her opsummeringen af 29 minutters spil…..
1.sæt halvbane “lige ud” vinder jeg let. Ekstremt mange fejl fra Hansen. Helt uhørt. Ikke ordentligt opvarmet?
2.sæt “halvbane på tværs”, fra lige til lige, vinder Hansen.
3.sæt, igen på tværs, ulige til ulige, vinder jeg. Sært nok oplever jeg denne variant mere spændende og lettere, med flere muligheder.
4.sæt, lige ud, på den modsatte side af første sæt. Tror Hansen vandt 15-13. Begge havde vi flere matchbolde, med flest til mig, som jeg husker det. Burde have eksekveret og dermed afgjort den overordnede kamp med 3-1. Istedet blev det 2-2.
5.sæt, igen lige ud. Det vinder Hansen relativ let. Jeg var færdig. Mentalt og fysisk.
Min undskyldning – for mange øl med kæresten i går, og lidt ømhed fra onsdag. Men det er bortforklaringer.
Hansen vinder oftest, da han har staminaen og jeg kører død, mest i hovedet.
Halvbane er udfordrende, tenderende enerverende kedelig. Det gælder dog om, for mit vedkommende, at finde de bittesmå nuancer og glæder undervejs og åbninger hos modstander. Ingen af os to har jo det afgørende smash, og må derfor ty til utallige clear og drop, men selv vores smash lyder fantastiske i denne gamle hal fra 1951.
Halvbane er godt for gamle og slidte kroppe efter et langt liv med badminton.
I vores tilfælde omkring 55 år.
Femoghalvtreds år.
Lyder vildt. Det er vildt!
BB ❤️ PDJ
