Posted in

Genoptræning V • Engelsk double med 3 veteraner….og ingen retroøvelser! – BadmintonBladet

Genoptræning V • Engelsk double med 3 veteraner….og ingen retroøvelser! – BadmintonBladet

19 årige Viggo , kærestens yngste søn, og jeg var tilbage denne aften på bane 2 efter 13 dages pause (genoptræning IV…..intet opslag 😂).

I den mellemliggende periode har han været med på fodboldtræningen på kunstgræsset i Præstø. Hans primære sport. Her oplevede han dog et lille knæk i knæet, der blev korsbåndsopereret i april 2025, gudskelov uden efterfølgende smerte eller hævelse, men nok til at det satte sig mentalt.

Derfor mødtes vi igen på badmintonbanen, hvor der ikke er en modstander, der kan skubbe eller feje benene væk. I hvert fald ikke på den måde! Marius eller Mathias kan uden besvær sende både mig og en del andre i den forkerte retning med en teknisk finte. Det bliver man højst til grin af. Skadet bliver man sjældent. Allerhøjst får man et mentalt ar!….og et smil!

Så Viggo og jeg slog nogle opvarmningsslag i 10-15 minutter, hvorefter vi spillede engelsk med Steen og Kim.

I det selskab (inkl mig selv!) er det ikke finterne, der er flest af, sagt pænt og med den største respekt, men tålmodigheden, der udøves mest. Den, altså tålmodigheden, kan så også knække mange af de unge, der teknisk og tempomæssigt er langt, altså rigtig langt foran os gamle.

Tålmodighed er her ensbetydende med rigtig mange clear, drop til nettet og høje løft. Smash er en sjældenhed. Det samme gælder intense netdueller eller taps.

Vi har hver vores styrker – og svagheder.

Vores styrke (r?) er “forfinet”…..indøvet og gentaget, igen og igen gennem mere en 50 års spil. Deres, de unges, er bare ren nydelse, leg og teknik….og en kæmpe fornøjelse bare at være udsat for og betragte ude fra bænken. Hvilket Viggo og jeg så også gjorde i 10 minutter, før vi gik under bruserne.

Badminton er en individuel sport. Jo.

Men også fællesskab.

Og forskellighed.

Yngste var i dag 19 år. Ældste var 63.

Der var desværre ingen kvinder i dag.

Der var en tømrer (far til 2 små), en 2 G’er, en fys studerende, en fys lektor (far til 2 teenagere), en folkeskolelærer (far til 3 voksne, heraf 2 udeboende), en lagerekspedient (far en voksen udeboende), 3 bankansatte (eller noget i den stil, heriblandt en far til en nyfødt), 2 unge der afventer et valg omkring fremtiden, og en pædagog (far til 3 voksne udeboende).

12 personer. Én jyde, en oprindelig opvokset i Slagelse nu bosiddende i 4760, og de øvrige 10 opvokset og stadig bosiddende indenfor en radius af 25 km.

2 af os var også i hallen i går på Tirsdagsholdet aka Flexifjer. Viggo var i fitnesscentret i formiddags. De fleste var også i hallen i mandags. Generelt er vi veltrænede og sundhedsmæssigt i en ret god forfatning.

Sport er godt på mange områder og badminton er en god forudsiger for et langt liv. Det er noget med at pulsen udfordres, kroppen flyttes hurtigt og uforudsigeligt, beslutninger skal tages konstant samtidig med at hjernen arbejder med koordination og talrige beregninger.

Nåh ja, og så griner og snakker vi før, under og efter. Ser hinanden i øjnene og bliver nogenlunde opdateret. Ikke nødvendigvis om det personlige, men om VM 😂

❤️🙏⭐️
BB • PDJ

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *